Projektdata

  • Størrelse:

    2.880 m2 / 32 lejligheder

  • Afleveringsdato

    1. februar 2021

  • Entreprisesum:

    32 mio. DKK

Projektansvarlig

Aarhusvej – Hørning

Udlejning af 18 lejligheder og 14 rækkehuse påbegyndes i april 2020  på Aarhusvej i Hørning. Boligerne er færdigopført primo 2021. 

Hørning med knap 8.000 indbyggere ligger mellem marker og skov i et kuperet terræn midt mellem Aarhus og Skanderborg. På trods af, at Hørning ligger i Skanderborg Kommune, betegnes den af mange som satellitby til Aarhus. Ikke mindst genåbningen af Hørning Station i 2001 har gjort det nemt og hurtigt at pendle til og fra byen. Prisniveauet på boliger i og omkring Aarhus er de senere år steget voldsomt. Det har givet en naturlig opblomstring af tilflyttere i oplandet til Aarhus, og Hørning har haft en stor tiltrækningskraft på grund af en god infrastruktur og den offentlige transport. Især mange børnefamilier er flyttet til byen for at drage fordel af byens tre daginstitutioner og tre velfungerende folkeskoler. Hørning tilbyder også et meget aktivt foreningsliv, og især den lokale idræts forening har mange gode tilbud til borgere i alle aldre. 

Omdrejningspunktet er Hørning Hallen og Hørning Idrætscenter, hvor man i løbet af de kommende år udvider faciliteterne i etaper. 

Der er stor efterspørgsel efter lejeboliger i Hørning, og efterspørgslen er hovedsageligt efter mindre boliger, som kan bruges af enlige og pensionister. Derfor opføres denne ejendom med en blanding af lejligheder fra 59 kvm til 80 kvm samt mindre rækkehuse på 100 kvm. Boligerne kan benyttes af bl.a. studerende, pensionister eller enlige, hvor størrelsen på den månedlig husleje har betydning. Der bliver etableret elevator i ejendommen med lejlighederne, således lejlighederne på første sal også kan benyttes af gangbesværede. Hørning er også meget populær blandt børnefamilier, og derfor opføres der 14 rækkehuse på 100 kvm., hvor stueplan består af køkkenalrum, stue, entré/bryggers samt toilet. På første sal findes et soveværelse med walk in to børneværelser og badeværelse.

Der hører parkeringspladser med til hver bolig. 

Ovenstående billeder er vejledende. 

Hørning har bl.a. følgende kendetegn: 

  • Rigt foreningsliv
  • Godt for børnefamilier
  • Gode transportmuligheder
  • Masser af sportsaktiviteter
  • Gode indkøbsmuligheder

Se flere billeder

Beliggenhed

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere