Projektdata

  • Lejeperiode: Afleveret

    Ubegrænset

  • Månedlig leje:

    DKK 9.250 - 9.895 pr. md. ekskl. forbrug

  • Værelser:

    4 - 5

  • Størrelse:

    102 m2 - 128 m2

  • Boligtype:

    Rækkehus

  • Husdyr:

    Tilladt

  • Overtagelsesdato:

    30. april 2020

  • Energimærke:

    A

Projektansvarlig

Tusindfryd – Silkeborg

 Ved afholdelse af Åbent Hus og foretagelse af fremvisninger, vil det blive organiseret således, at der kun er én familie i boligen ad gangen. Derudover følges naturligvis sundhedsstyrelsens anvisninger for at hindre smitte.

Vi udlejer nu 33 rækkehuse i det veletablerede område Tusindfryd, der er klar til indflytning pr. 30. april 2020. Rækkehusene er opført i år 2019-2020. Du har her muligheden for at bo i et moderne rækkehus af høj kvalitet i smukke idylliske rammer.

Tusindfryd er et boligområde i Gødvad i det nordøstlige Silkeborg. Gødvad er en gammel landsby, som de seneste år har fået nyt liv som en integreret del af Silkeborg. Gødvad er i en rivende udvikling og tiltrækker mange ny tilflyttere. I år 2018 blev Gødvad kåret til årets lokalområde, bl.a. på baggrund af sit aktive foreningsliv.

Boligområdet ligger i skøn natur og med en smuk udsigt udover marker. Der er tale om et idyllisk og roligt område uden gennemgående trafik.

På trods af den rolige beliggenhed er det ikke nødvendigt at gå på kompromis med afstanden til hverdagens fornødenheder. Tusindfryd ligger indenfor cykelafstand til både Gødvadskole, sportshallen og Rema 1000, der alt sammen kan nås via. et stisystem.

Til Silkeborg Centrum er der cirka 6.5 kilometer, hvor der er gode busforbindelser.

Der udbydes både 1- og 2-plans rækkehuse fra 102 m2 til 128 m2 med tilhørende carport, skur, lille have samt terrasse. 

Rækkehusene er energivenlige med gulvvarme (fjernvarme) og ventilationsanlæg, der sikrer et optimalt og godt indeklima.
Alle væggene er hvidmalede og i alle opholdsrum er der flotte  troldtekt lofter.
På badeværelserne er der grålige klinker. Derudover er der både vaskemaskine og tørretumbler. 

I det store køkken/alrum med åben forbindelse til stuen er der en lys indretning med hvide svane-elementer og alt i hårde hvidevarer.

Rækkehusene består af 4 – 5 væresler. 

Der er fælles affaldssortering i området.

Ovenstående billeder samt plantegninger er vejledende. 

Kontakt Maria Sand for nærmere information eller en fremvisning.

 

Se flere billeder

Beliggenhed

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere